Åbn dette link for at se kort over Østerådalen NORD - Aalborg
Åbn dette link til Topografisk kort over Østerådalen NORD - Aalborg
Åbn dette link for Luftfoto over Østerådalen NORD - Aalborg
Østerådalen NORD - Aalborg er et herligt bynært natur genoprettet område med et godt stisystem omkring søerne og ved åen samt i Sydskoven, så her er der rigelig mulighed for gåture og cykleture samt pick-nick i det grønne, lystfiskere kan fiske i åen og den vestlige del af Lergravs søen. I Sydskoven er der hundeskov hvor hunde kan luftes uden snor under opsyn af ejeren, i resten af Østerådalen skal hunden føres i snor.
Området er afgrænset i nord af vejen Over Kæret, i øst og i syd af motorvejen, i vest er afgrænsningen mere diffus, men især koloni-haverne må regnes med til Østerådalen NORD - Aalborg.
Der er selvfølgelig en del støj fra omkring liggende veje især motorvejen, men alligevel er der store oplevelser for både øjne, ører, næsen og sjælen at finde i Østerådalen NORD - Aalborg.
For eksempel er der en fin flora af mange forskellige blomster, denne Purpur-Gøggeurt hører dog til de sjældne og er først fundet i 2011 i Østerådalen Nord - Aalborg.
Åbn dette link for at se artsliste for Østerådalen
Gul Iris vokser især i den gamle del af Østerådalen NORD - Aalborg mod nordvest nemlig i Sydskoven, her er der Gul Iris i pæne antal, i Nordjylland er Gul Iris ellers ikke så almindelig.
Iden sumpede skovbund lyser Gul Iris godt op, tag nogle flotte billeder af den i stedet for at plukke den skønne blomst...
I den nordøstlige del af Østerådalen NORD - Aalborg er området som kaldes Våde Eng, her er der en veletableret koloni af Hættemåger, som tiltrækker andre arter af fugle som Ænder, Lappedykkere og Vandhøns der trykt yngler i ly af Hættemåge-kolonien.
Her er et udsnit af en del af Hættemågerne som er på vingerne for af forsøge på at jage en ubuden gæst væk...
Den ubudne gæst er en gammel Rørhøg hun som har taget en Hættemåge unge der endnu ikke er flyvefærdig, både Rørhøg hunnen og hannen blev set jage indtil flere gange om dagen i Østerådalen NORD - Aalborg, det virker som om Rørhøgene har ynglen i gang i år.
Fjordterner kommer jævnligt for at søge føde i Østerådalen NORD - Aalborg, både i Lergravs søen og i fuglesøerne, her ses et par på taget af tårnet - de yngler sandsynligvis i nærheden på et af de store flade industri-tage enten i Kærby eller i Skalborg.
Selv om der er folk i tårnet ser det ikke ud til at genere Fjordternerne...
her er en Knopsvane som er meget sen på den med yngel i den sydlige af Fuglesøerne, reden er kun et par meter fra stien i mellem søerne. Lige da naturgenopretningen i Østerådalen NORD - Aalborg var færdig kom der et stort rykind af ynglende Ænder, Lappedyklkere og Blishøns m. fl. Blishøns ynglede i stort antal og Lille Lappedykker yngle også med mange par og helt usædvanligt for især Lille Lappedykker så yngle de helt åbent uden vegetation der kunne skjule dem og flere par Lille Lappedykkere havde reden placeret få meter fra stierne, det skyldes at der i nyetableret søer er et stort udbud af føde i de første år efter genetableringen.
På dette tidspunkt hvor denne Knopsvane ligger på rede har de fleste andre Knopsvaner halvstore unger... Opdagering ultimo oktober 2011, jeg fik at vide at denne Knopsvane kun fik en unge, om den klarede sig er jeg usikker på...
Der ses ofte Fiskehejre i Østerådalen NORD - Aalborg som søger føde, enten en enkelt eller nogle få. Fugle her i ådalen som søger føde i flok er f.eks. Mursejlere, Svaler og Kragefugle samt Stære. De er nok af natur her og ud over fuglene, kan der opleves flere dyr som Brud, Lækat, Odder, Ræv, Mosegris og Hare - d.v.s. kun på dage hvor der ikke er løse hunde i området, mange hunde-ejere er ikke flinke til at have deres hund i snor. I sommerhalvåret er der også godt med Sommerfugle m.m.
Ænder kan der i Forår og efteråret være mange af i træktiden, både Svømmeænder og Dykænder, her er det en gammel Gråand hun på engen i sydenden af den sydlige Fuglesø ud mod Indkildevej.
Her en af de mange småfugle-arter i Østerådalen NORD - Aalborg en syngende han Hvid Vipstjert. Du kan se en artsliste over fugle på linket herunder
Åbn dette link til Artliste for fugle i Østerådalen NORD - Aalborg
Åbn dette link for aktuelle obs fra Østerådalen NORD - Aalborg
Hvis du har spørgsmål så skriv endelig (det gælder også andre indlæg her på Foto i Nordjylland) ... og god tur i Østerådalen NORD - Aalborg.
Dejlige billeder! Østerådal er et dejligt lille område med store muligheder og især elsker jeg Sydskoven der netop er utroligt flot med mose, åben vand, træer og buske. Sydskov er fuld er fuglesang om foråret og skal der findes noget hit, så skal det sikkert findes her og desuden så afslører DOFbasen jo fund som Flodsanger at mulighederne er tilstede.
SvarSletHej Brian
SvarSletJa Østerådalen er et dejligt område når dere ellers ikke er løse hunde uden for hundeskoven og børnehaver m.m.m. Jeg har selv fundet en Flodsanger i Sydskoven for mange år siden, den var der mange som kom for at se og høre, jeg så den selv på halvanden meters afstand i mens den sang.