Populære indlæg

onsdag den 29. juni 2011

Dværgrørvagtel i Lille Vildmose 29. Juni 2011

Her kan høres optagelse af Dværgrørvagtel fra Lille Vildmose 29. Juni 2011 (natten 28. til 29. juni) - Tryk på play (den lille trekantede knap) og skru godt op for lyden - bemærk der er ikke video:


Dværgrørvagtlen sad omkring 500 meter syd for den store Parkering på Ny Høstemarkvej, den er øst for Ny Høstemarkvej -  hold øje i vejkanten på østsiden af vejen efter halm/hø-baller og et gammelt smalt hvidt skilt med "Adgang forbudt" - lige lidt syd for skiltet ved en mandshøj pil sad den Dværgrørvagtel tilsyneladende i mellem 30 og 40 meter fra vejen i rørbræmmen. På vestsiden af vejen sad en Kærsanger og sang og på østsiden flere Rørsangere og Vandrikser, heldigvis var der ind i mellem lidt ophold i sangen fra de andre fugle samtidig med at vinden var i sydøstlig retning og bar Dværgrørvagtlens stemme tydeligere i gennem.
Tiden var fra cirka klokken 01:15 da vi først hørte den og til cirka klokken 02:00, da vi kørte fra stedet var den stadig aktiv. Held og lykke til jer alle  :-)
SENESTE OP-DATERINGER - Dværgrørvagtlen blev hørt igen natten i mellem den 29. og 30. juni  og igen natten 30. juni til 1. juli 2011 lideledes natten i mellem 1. og 2. juli, så måske den bliver i længere tid... natten i mellem 2. og 3. juli var Dværgrørvagtlen længere mod syd (er der nogen som har afspillet Dværgrørvagtel-stemme for at lokke den nærmere/til at synge, siden den nu har flyttet sig længere væk fra vejen ?) - se her:
Obs fra natten 2. til 3. juli
- stadig på stedet natten 3. til 4. juli og om aftenen den 4. juli også den 5. juli sidst på aftenen... Dværgrørvagtlen på plads natten mellem 6. og 7. juli og om aftenen den 7. juli - også fredag aften den 8. juli - igen igen natten mellem 10. og 11. juni. Sidst hørt om aftenen den 13. juli - dét blev vist nok den sidste obs i år af Dværgrørvagtlen, der var mange som fik sig en oplevelse med eller uden myg og mitter...  :)
SENESTE kan ses her fra DOFbasen om Dværgrørvagtlen med alle indberetninger.
  Oversigt over fund i Danmark kan ses her i linket:
Dværgrørvagtel i Danmark
Her i Nordjylland er det første fund uden for Vejlerne.
  Hvad vi ellers så og hørte på turen natten 29. til 30. juni findes her:
Nattens obs på DOFbasen
  Har du ikke set Dværgrørvagtel ?  :-)   så se den her:
Fotos af Dværgrørvagtel
  Yderligere information om Dværgrørvagtel finder du her:
Dværgrørvagtel information
  Optagelsen er lavet med en Sony Ericsson Walkman W 980 og lydfilen er converteret med program fra dette link:
SUPER
Jeg kan stadig huske i 1988 hvor jeg tilfældigt var ude at lufte min Off-Road motorcykel, jeg endte i Vejlerne ved Kogleaks og der stod en forsamling - hvad de kiggede efter, jo en Dværgrørvagtel - så dengang fik jeg hørt den godt på tæt afstand, desuden fik jeg den at se rigtigt godt - som en fint farvet lille "påske-kylling" - da var jeg heldig  :-)
  Jeg har lige prøvet at forstærke og forbedre lyden og det går fint efter den rette convertering - husk på at lige som til billeder hvor RAW er bedre end jpg-filer, så er Waw bedre end mp3-filer ! - Dette program er godt til at redigere lyd med og det er gratis i en periode - så kan man slette det fra PC-en og installere det igen :-)
Goldwave
Desværre kan det forbedrede format ikke uploades  :(


Hegnsvej mod øst 19. Juni 2011 (ikke Dværgrørvagtel dagen !)


Der er  blevet meget fine forhold for fuglene i Lille Vildmose og det ser ud til at blive bedre fremover. En stor positiv ting ved Lille Vildmose er at om aftenen og natten er der næsten helt stille, kun fra (en gård ?) i retning af (Kællingbjerg ?) er der en lettere generende mekanisk konstant lyd, der er således god mulighed for at lytte efter de nataktive fuglearter i Lille Vildmose - prøv det !

tirsdag den 28. juni 2011

Aalborg Havn og Nørresundby Havn



Tolbod Plads er et godt åbent sted med lys og luft ud i mod Limfjorden.
  Før i tiden kom jeg meget på havnen da der var stor aktivitet med lastvogne, gaffeltrucks og kraner man hele tiden skulle passe på, da kedede man sig aldrig. Nu er især området i mellem Limfjordsbroen og jernbanebroen et dødsygt sted med de høje iskolde beboelses ejendomme som skygger alt for meget på Aalborg Havn, kun lige omkring jernbanebroen er der stadig lidt lys og luft, man kan da håbe at der engang på Spritfabrikkens område ud mod Limfjorden laves et luftigt og lyst område, så ikke alt i følge kommunens politikere og entrepenører skal gøres op i kapatalistiske udskejelser...










Dejligt at der kan ligge flotte skibe til kaj foran slottet - det pynter.


 Men det er trist at det skal være hegnet ind og dét pynter ikke...


 Dejligt grønt område midt i en til tider meget grim midtby findes her

  ved bagsiden og siderne af Aalborg Slot, næsten gemt af vejen


her har blandt andet en flok friske unge fundet et sted at slappe af


man kan næsten føle sig i en helt anden verden her ved Aalborg Slot, man kan håbe at trafikken mellem Aalborg Havn og Aalborg Slot fjernes helt en dag, eventuelt som i Oslo i en tunnel...



På Nørresundby Havn sker der meget efter at slagteriet er nedlagt og jævnet med jorden, men der er også ud i mod Nørresundby Havn lavet nogle grimme nybygninger, men da vi er på solsiden så er der ikke så dystert som på Aalborg Havn i mellem Limfjordsbroen og jernbanebroen


så ikke alt nyt er godt nyt, mange gamle bygninger kan være meget flotte også selv om de er skæve som det gamle hotel her på Nørresundby Havn.


Det er rigtigt fint at der stadig er en lystbådehavn i Nørresundby, her var der for ikke så mange år siden stadig små fiskekuttere. Bemærk de fint designede lygtepæle på Limfjordsbroen !


Her er et fint åndehul som med tiden gerne må forbedres ved at der kun er gang- og cykelsti langs med havnen...

mandag den 6. juni 2011

Fjällräven er andet end friluftsudstyr



Er det en hund som har forvildet sig langt ud på Nørholm Enge ved Limfjorden ...



Eller kan det virkelige være en...


Fjällräv - ja knagme om ikke det er en lyslevende Fjällräv !


Fjällräv er det svenske navn, på norsk hedder den Fjelrev og på dansk hedder den Fjeldræv eller Polarræv - jeg foretrækker Fjeldræv som vore nabolande også bruger.
  Denne Fjeldræv er ganske givet undsluppet fra en pelsfarm (pelsfarme bured overhovedet ikke eksistere noget som helst sted i verden !).
  Normalt hører Fjeldræven til i højfjeldet eller i Nordnorge ude ved kysten hvor de er mørkere, ligeledes er de på tundraen i hele det Arktiske område cirkumpolært.
  Fjeldræven som ovenfor ses på fotos er stadig i sin varme sommerdragt og den havde det også meget varmt - den virkede lidt udmattet da den flere gange smed sig ned og hvilede sig.
  I Skandinavien har Fjeldræven været i voldsom tilbagegang på grund af at de i en længere årrække ikke har været topår for Lemminger som er stabelføde for Fjeldræven. Norge og Sverige har derfor startet et projekt for at hjælpe Fjeldræven, blandt andet ved at fodre med hundefoder om vinteren, hvilket har set ud til at hjælpe for øjeblikket.

Se også disse sider
Fjellreven
Finsk-Norsk-Svensk Fjellrev projekt

Råge massakre igen i år



Dette billede som er taget før den intensive massakre på Råger i Aalborg kommune år, viser en helt rolig Råge fotograferet på få meters afstand - næsten helt upåvirket af min tilstedeværelse, den spankulerer rundt og er flittig til at tage blandt andet Gåsebiller - så Rågen er jo direkte en nyttefugl !
  Her først i juni er Rågerne meget skræmte og umulige at komme tæt på med kamera, hvilket er resultatet af den skandaløse nedskydning af Råge-unger i reden - al jagt bør forbydes i foråret/yngletiden !
  En meget uheldig sideeffekt af den megen forstyrrelse som nedskydningen af Råge-ungerne, er at andre arter påvirkes negativt - så som Spurvehøg og Stor Flagspætte, Natugle og flere andre arter.
  Det er meget sørgeligt at gå i skoven kort efter en massakre Rågerne flyver op når man går i gennem skoven og hele skoven og den beboere er meget skræmte, så meget at jeg ikke har lyst til at gå i skoven og det er ellers den aller bedste tid på året at opleve skoven !
  Aalborg kommune burde øjeblikkeligt stoppe med fremover at udføre massakre på Rågen, det viser sig jo også bare at Rågen spreder sig mere og faktisk har fremgang fordi der overlever flere af de unger som ikke er blevet skudt, da de jo så får en meget mere stabil fødetilgang ( dette er vist ved en undersøgelse i GB !), der bliver altså flere Råger i flere især mindre kolonier i stedet for få store.
  Rågen er en flot fugl der i solen glimter i flere flotte glinsende nuancer, desuden er den en nyttefugl som tager mange insekter og larver, der har været steder hvor landbruget har indført den til netop bekæmpelse af "skadedyr", men desværre er der nogle som bare vil af med Rågen fordi den er "sort" og desuden er der nogle som bare vil have noget levende at skyde på - de kunne jo bare skyde hinanden i stedet for !