Populære indlæg

onsdag den 29. juni 2011

Dværgrørvagtel i Lille Vildmose 29. Juni 2011

Her kan høres optagelse af Dværgrørvagtel fra Lille Vildmose 29. Juni 2011 (natten 28. til 29. juni) - Tryk på play (den lille trekantede knap) og skru godt op for lyden - bemærk der er ikke video:


Dværgrørvagtlen sad omkring 500 meter syd for den store Parkering på Ny Høstemarkvej, den er øst for Ny Høstemarkvej -  hold øje i vejkanten på østsiden af vejen efter halm/hø-baller og et gammelt smalt hvidt skilt med "Adgang forbudt" - lige lidt syd for skiltet ved en mandshøj pil sad den Dværgrørvagtel tilsyneladende i mellem 30 og 40 meter fra vejen i rørbræmmen. På vestsiden af vejen sad en Kærsanger og sang og på østsiden flere Rørsangere og Vandrikser, heldigvis var der ind i mellem lidt ophold i sangen fra de andre fugle samtidig med at vinden var i sydøstlig retning og bar Dværgrørvagtlens stemme tydeligere i gennem.
Tiden var fra cirka klokken 01:15 da vi først hørte den og til cirka klokken 02:00, da vi kørte fra stedet var den stadig aktiv. Held og lykke til jer alle  :-)
SENESTE OP-DATERINGER - Dværgrørvagtlen blev hørt igen natten i mellem den 29. og 30. juni  og igen natten 30. juni til 1. juli 2011 lideledes natten i mellem 1. og 2. juli, så måske den bliver i længere tid... natten i mellem 2. og 3. juli var Dværgrørvagtlen længere mod syd (er der nogen som har afspillet Dværgrørvagtel-stemme for at lokke den nærmere/til at synge, siden den nu har flyttet sig længere væk fra vejen ?) - se her:
Obs fra natten 2. til 3. juli
- stadig på stedet natten 3. til 4. juli og om aftenen den 4. juli også den 5. juli sidst på aftenen... Dværgrørvagtlen på plads natten mellem 6. og 7. juli og om aftenen den 7. juli - også fredag aften den 8. juli - igen igen natten mellem 10. og 11. juni. Sidst hørt om aftenen den 13. juli - dét blev vist nok den sidste obs i år af Dværgrørvagtlen, der var mange som fik sig en oplevelse med eller uden myg og mitter...  :)
SENESTE kan ses her fra DOFbasen om Dværgrørvagtlen med alle indberetninger.
  Oversigt over fund i Danmark kan ses her i linket:
Dværgrørvagtel i Danmark
Her i Nordjylland er det første fund uden for Vejlerne.
  Hvad vi ellers så og hørte på turen natten 29. til 30. juni findes her:
Nattens obs på DOFbasen
  Har du ikke set Dværgrørvagtel ?  :-)   så se den her:
Fotos af Dværgrørvagtel
  Yderligere information om Dværgrørvagtel finder du her:
Dværgrørvagtel information
  Optagelsen er lavet med en Sony Ericsson Walkman W 980 og lydfilen er converteret med program fra dette link:
SUPER
Jeg kan stadig huske i 1988 hvor jeg tilfældigt var ude at lufte min Off-Road motorcykel, jeg endte i Vejlerne ved Kogleaks og der stod en forsamling - hvad de kiggede efter, jo en Dværgrørvagtel - så dengang fik jeg hørt den godt på tæt afstand, desuden fik jeg den at se rigtigt godt - som en fint farvet lille "påske-kylling" - da var jeg heldig  :-)
  Jeg har lige prøvet at forstærke og forbedre lyden og det går fint efter den rette convertering - husk på at lige som til billeder hvor RAW er bedre end jpg-filer, så er Waw bedre end mp3-filer ! - Dette program er godt til at redigere lyd med og det er gratis i en periode - så kan man slette det fra PC-en og installere det igen :-)
Goldwave
Desværre kan det forbedrede format ikke uploades  :(


Hegnsvej mod øst 19. Juni 2011 (ikke Dværgrørvagtel dagen !)


Der er  blevet meget fine forhold for fuglene i Lille Vildmose og det ser ud til at blive bedre fremover. En stor positiv ting ved Lille Vildmose er at om aftenen og natten er der næsten helt stille, kun fra (en gård ?) i retning af (Kællingbjerg ?) er der en lettere generende mekanisk konstant lyd, der er således god mulighed for at lytte efter de nataktive fuglearter i Lille Vildmose - prøv det !

2 kommentarer:

  1. Fin oplevelse med Dværgrørvagtlen. Ret aktiv og nem at høre. Dig og Palle har haft nogle fine natlyt derude på det sidste, kan jeg se!

    SvarSlet
  2. Hej Søren - det kan varmt anbefales med natlyt her i de lyse sommernætter i Lille Vildmose :-)

    SvarSlet