Populære indlæg

fredag den 4. november 2011

Sommer glimt 2011


Sommerglimt af sommerfugle, her en Nældesommerfugl fra Kryle Klit den 10. juli 2001 - på dette tidspunkt den formentlig nordligste Nældesommerfugl i Danmark i mange år...

En Græsrandøje kan tage sig ud på forskelligt hvis alt efter baggrunden...

... her er den næsten væk...

... her en Bredpande hvor omgivelserne nærmest er hoved-motivet...

... her er en Engrandøje som bliver understreget af de få farver... disse ovenstående fotos af Græs- og Engrandøjer samt Bredpande er fra Kryle Klit 11. juli 2011.

Her er fotos fra Dall Hede ved Poulstrup Sø...


den 16. juli 2011 og den her kan ofte være svær at få øje på...


så lidt tættere på...


og i modlys er det lettere at se at der er en sommerfugl, her en Sandrandøje som faktisk er meget flot farvet på overvingerne, men det er sjældent at se når den sidder.

I Poulstrup gamle kalkværk var der denne...

... flotte Markperlemorsommerfugl - også fra den 16. juli 2011

Skønt at komme ud med kamera, kikkert og notesbog på sådanne dage...

torsdag den 3. november 2011

Efterår 2011 Bejsebakken

Det er altid herligt at gå en tur i skoven om efteråret og opleve al den farvelade der er overalt, i år er farverne nærmest perfekte til fotos...

I disse billeder er det ikke selve farverne jeg har stillet skart på, det synes jeg blot fremhæver mætningen i farverne...


De næste tre fotos kan sætte fantasien i gang...


med at forsøge at finde ud af...


hvad motivets grafik egentlig forestiller - måske.......

tirsdag den 9. august 2011

Østerådalen NORD - Aalborg

Disse to fotos er fra Lergravs søen som er i den nordlige del af Østerådalen NORD - Aalborg, selv om den ser indbydende ud så må det frarådes at bade her - lad fiskene og fuglene om det ...

Åbn dette link for at se kort over Østerådalen NORD - Aalborg

Åbn dette link til Topografisk kort over Østerådalen NORD - Aalborg

Åbn dette link for Luftfoto over Østerådalen NORD - Aalborg



Østerådalen NORD - Aalborg er et herligt bynært natur genoprettet område med et godt stisystem omkring søerne og ved åen samt i Sydskoven, så her er der rigelig mulighed for gåture og cykleture samt pick-nick i det grønne, lystfiskere kan fiske i åen og  den vestlige del af Lergravs søen. I Sydskoven er der hundeskov hvor hunde kan luftes uden snor under opsyn af ejeren, i resten af Østerådalen skal hunden føres i snor.
Området er afgrænset i nord af vejen Over Kæret, i øst og i syd af motorvejen, i vest er afgrænsningen mere diffus, men især koloni-haverne må regnes med til Østerådalen NORD - Aalborg.


Der er selvfølgelig en del støj fra omkring liggende veje især motorvejen, men alligevel er der store oplevelser for både øjne, ører, næsen og sjælen at finde i Østerådalen NORD - Aalborg.


For eksempel er der en fin flora af mange forskellige blomster, denne Purpur-Gøggeurt hører dog til de sjældne og er først fundet i 2011 i Østerådalen Nord - Aalborg.

Åbn dette link for at se artsliste for Østerådalen


Gul Iris vokser især i den gamle del af Østerådalen NORD - Aalborg mod nordvest nemlig i Sydskoven, her er der Gul Iris i pæne antal, i Nordjylland er Gul Iris ellers ikke så almindelig.

Iden sumpede skovbund lyser Gul Iris godt op, tag nogle flotte billeder af den i stedet for at plukke den skønne blomst...

I den nordøstlige del af Østerådalen NORD - Aalborg er området som kaldes Våde Eng, her er der en veletableret koloni af Hættemåger, som tiltrækker andre arter af fugle som Ænder, Lappedykkere og Vandhøns der trykt yngler i ly af Hættemåge-kolonien.

Her er et udsnit af en del af Hættemågerne som er på vingerne for af forsøge på at jage en ubuden gæst væk...

Den ubudne gæst er en gammel Rørhøg hun som har taget en Hættemåge unge der endnu ikke er flyvefærdig, både Rørhøg hunnen og hannen blev set jage indtil flere gange om dagen i Østerådalen NORD - Aalborg, det virker som om Rørhøgene har ynglen i gang i år.

Det skaber stor uro når der er ubudne gæster i Hættemåge-kolonien, mange af fuglene bliver meget nervøse og skal frem i det åbne for at se hvad der sker, her ses et par Sorthalset Lappedykker der skulle se hvad balladen handlede om, der har i 2011 ynglet 2 til 3 par Sorthalset Lappedykker i Østerådalen NORD - Aalborg, der er set 2 store endnu ikke flyvefærdige unger.

Fjordterner kommer jævnligt for at søge føde i Østerådalen NORD - Aalborg, både i Lergravs søen og i fuglesøerne, her ses et par på taget af tårnet - de yngler sandsynligvis i nærheden på et af de store flade industri-tage enten i Kærby eller i Skalborg.

Selv om der er folk i tårnet ser det ikke ud til at genere Fjordternerne...

her er en Knopsvane som er meget sen på den med yngel i den sydlige af Fuglesøerne, reden er kun et par meter fra stien i mellem søerne. Lige da naturgenopretningen i Østerådalen NORD - Aalborg var færdig kom der et stort rykind af ynglende Ænder, Lappedyklkere og Blishøns m. fl. Blishøns ynglede i stort antal og Lille Lappedykker yngle også med mange par og helt usædvanligt for især Lille Lappedykker så yngle de helt åbent uden vegetation der kunne skjule dem og flere par Lille Lappedykkere havde reden placeret få meter fra stierne, det skyldes at der i nyetableret søer er et stort udbud af føde i de første år efter genetableringen.

På dette tidspunkt hvor denne Knopsvane ligger på rede har de fleste andre Knopsvaner halvstore unger... Opdagering ultimo oktober 2011, jeg fik at vide at denne Knopsvane kun fik en unge, om den klarede sig er jeg usikker på...

Der ses ofte Fiskehejre i Østerådalen NORD - Aalborg som søger føde, enten en enkelt eller nogle få. Fugle her i ådalen som søger føde i flok er f.eks. Mursejlere, Svaler og Kragefugle samt Stære. De er nok af natur her og ud over fuglene, kan der opleves flere dyr som Brud, Lækat, Odder, Ræv, Mosegris og Hare - d.v.s. kun på dage hvor der ikke er løse hunde i området, mange hunde-ejere er ikke flinke til at have deres hund i snor. I sommerhalvåret er der også godt med Sommerfugle m.m.

Ænder kan der i Forår og efteråret være mange af i træktiden, både Svømmeænder og Dykænder, her er det en gammel Gråand hun på engen i sydenden af den sydlige Fuglesø ud mod Indkildevej.

Her en af de mange småfugle-arter i Østerådalen NORD - Aalborg en syngende han Hvid Vipstjert. Du kan se en artsliste over fugle på linket herunder

Åbn dette link til Artliste for fugle i Østerådalen NORD - Aalborg

Åbn dette link for aktuelle obs fra Østerådalen NORD - Aalborg

Hvis du har spørgsmål så skriv endelig (det gælder også andre indlæg her på Foto i Nordjylland)  ... og god tur i Østerådalen NORD - Aalborg.

mandag den 18. juli 2011

Karolinelund kontra Nordkraft og lignende

Når jeg husker tilbage så var det kulfyrede elværk Nordkraft noget af en forurenende kræft-byld i Aalborg, hvor Karolinelund var det folkelige fristed i Aalborg.

Kjellerupsgade med kig ned af Langesgade mod det nu tidligere Tivoli Karolinelund i Aalborg.

Langesgade er i dag en indbydende gade, men da det kulfyrede elværk Nordkraft var på sit højste med de gamle skorstene, var Østerbro kvarteret et trist område indhyllet i sod nærmest overalt, at tørre vasketøj udendørs kunne ikke lade sig gøre.

Her ses den store rutschebane i det folkekære Karolinelund som tages ned af kraner, alt imens at der er kraner i gang i området ved Nordkraft med opbygning af mastodonter...

Det er trist at endnu et af Aalborgs åndehuller forsvinder, med meget held bliver det til en folkepark, med planlægger, politikkere og pengefolk bliver det overbebygget. I dag skal flere foreninge m.m. presses til at være i Nordkraft - en bygning som burde være revet ned og et Kvægtorv bevaret i stedet, nu er der et meget dyrt Nordkraft som kunne have finanseret indtil flere Tivolier o.a. i mange år...
  Een af mastodonterne "musikkens" hus pumper store mængder grundvand op, hvilket bl.a. har sænket vandspejlet i Østre Anlæg med omkring en meter eller mere, nu er også forurenede områder ved Shell og Tulip begyndt at bevæge sig mod nord, hvem ved måske flere ejendomme og pludselig lider i fundamentet... tsk tsk (fy Aalborg kommune !)

En dag jeg kom forbi Symfonien blev jeg  nostalgisk og måtte have et billede af denne bygning som engang husede Aalborgs største biograf - Europa Bio, det var en fantastisk oplevelse for første gang at opleve "jordskælvs"-højtalere i Europa Bio. Nu her i månedsskiftet oktober-november 2011 kom jeg forbi igen, da var en del af den mellem liggende bygning ragt ned, jeg frygter at der bliver bygget mere end to etager... på min videre færd kom jeg forbi...

nogle af de mest bevarings værdige bygninger i Aalborg og den eneste type bygninger der burde bygges i Aalborg...

 ... det mest positive ved disse bygninger ud over at de pynter, det er at de ikke rager så højt op i vejret !!! - det giver luft og lys...

... Selv det gamle hovedbibliotek virker ikke dominerende og det har varme og sjæl - til forskel fra det "moderne" nutids glas, stål og beton...

... her virker husene dog noget klemt af den store kirke - kirken kunne godt rages ned for min skyld...

... den gule bygning her får mig til at tænke på nisser der driller en købmand...

ikke engang overgangen til de højere bygninger her virker alt for voldsom og huse med 2. sal er det jeg synes bør være maksimum...

... affaldssækkene her bliver nærmest kvalt af Stokroserne og det charmerende hus...

... så meget gerne flere huse i denne stil og størrelse uden kirker...

Her er der også Stokroser på den nuværende Mølleparkvej som på dette sted tidligere hed Ørstedsvej, her var der tidligere flere små butikker og et cykelværksted hvor jeg ofte fik luft på min cykel. Der var huse med de dejligste haver med frugttræer og bærbuske samt masser af sangfugle...


... i dag er der et medicinerhus, som måske kunne være undgået at ligge her hvis et Sygehus i Aalborg Øst var planlagt tidligere. Medicinerhuset har skabt store parkerings-problemer i området, selv i Mølleparken bliver der desværre parkeret - mon ikke der allerede da planlægningen af medicinerhuset blev spekuleret i at der senere skulle være erhverv og/eller boliger i bygningerne når Sygehuset skal flytte østpå, det er og bliver rigtig træls med høje bygninger !!!

onsdag den 29. juni 2011

Dværgrørvagtel i Lille Vildmose 29. Juni 2011

Her kan høres optagelse af Dværgrørvagtel fra Lille Vildmose 29. Juni 2011 (natten 28. til 29. juni) - Tryk på play (den lille trekantede knap) og skru godt op for lyden - bemærk der er ikke video:


Dværgrørvagtlen sad omkring 500 meter syd for den store Parkering på Ny Høstemarkvej, den er øst for Ny Høstemarkvej -  hold øje i vejkanten på østsiden af vejen efter halm/hø-baller og et gammelt smalt hvidt skilt med "Adgang forbudt" - lige lidt syd for skiltet ved en mandshøj pil sad den Dværgrørvagtel tilsyneladende i mellem 30 og 40 meter fra vejen i rørbræmmen. På vestsiden af vejen sad en Kærsanger og sang og på østsiden flere Rørsangere og Vandrikser, heldigvis var der ind i mellem lidt ophold i sangen fra de andre fugle samtidig med at vinden var i sydøstlig retning og bar Dværgrørvagtlens stemme tydeligere i gennem.
Tiden var fra cirka klokken 01:15 da vi først hørte den og til cirka klokken 02:00, da vi kørte fra stedet var den stadig aktiv. Held og lykke til jer alle  :-)
SENESTE OP-DATERINGER - Dværgrørvagtlen blev hørt igen natten i mellem den 29. og 30. juni  og igen natten 30. juni til 1. juli 2011 lideledes natten i mellem 1. og 2. juli, så måske den bliver i længere tid... natten i mellem 2. og 3. juli var Dværgrørvagtlen længere mod syd (er der nogen som har afspillet Dværgrørvagtel-stemme for at lokke den nærmere/til at synge, siden den nu har flyttet sig længere væk fra vejen ?) - se her:
Obs fra natten 2. til 3. juli
- stadig på stedet natten 3. til 4. juli og om aftenen den 4. juli også den 5. juli sidst på aftenen... Dværgrørvagtlen på plads natten mellem 6. og 7. juli og om aftenen den 7. juli - også fredag aften den 8. juli - igen igen natten mellem 10. og 11. juni. Sidst hørt om aftenen den 13. juli - dét blev vist nok den sidste obs i år af Dværgrørvagtlen, der var mange som fik sig en oplevelse med eller uden myg og mitter...  :)
SENESTE kan ses her fra DOFbasen om Dværgrørvagtlen med alle indberetninger.
  Oversigt over fund i Danmark kan ses her i linket:
Dværgrørvagtel i Danmark
Her i Nordjylland er det første fund uden for Vejlerne.
  Hvad vi ellers så og hørte på turen natten 29. til 30. juni findes her:
Nattens obs på DOFbasen
  Har du ikke set Dværgrørvagtel ?  :-)   så se den her:
Fotos af Dværgrørvagtel
  Yderligere information om Dværgrørvagtel finder du her:
Dværgrørvagtel information
  Optagelsen er lavet med en Sony Ericsson Walkman W 980 og lydfilen er converteret med program fra dette link:
SUPER
Jeg kan stadig huske i 1988 hvor jeg tilfældigt var ude at lufte min Off-Road motorcykel, jeg endte i Vejlerne ved Kogleaks og der stod en forsamling - hvad de kiggede efter, jo en Dværgrørvagtel - så dengang fik jeg hørt den godt på tæt afstand, desuden fik jeg den at se rigtigt godt - som en fint farvet lille "påske-kylling" - da var jeg heldig  :-)
  Jeg har lige prøvet at forstærke og forbedre lyden og det går fint efter den rette convertering - husk på at lige som til billeder hvor RAW er bedre end jpg-filer, så er Waw bedre end mp3-filer ! - Dette program er godt til at redigere lyd med og det er gratis i en periode - så kan man slette det fra PC-en og installere det igen :-)
Goldwave
Desværre kan det forbedrede format ikke uploades  :(


Hegnsvej mod øst 19. Juni 2011 (ikke Dværgrørvagtel dagen !)


Der er  blevet meget fine forhold for fuglene i Lille Vildmose og det ser ud til at blive bedre fremover. En stor positiv ting ved Lille Vildmose er at om aftenen og natten er der næsten helt stille, kun fra (en gård ?) i retning af (Kællingbjerg ?) er der en lettere generende mekanisk konstant lyd, der er således god mulighed for at lytte efter de nataktive fuglearter i Lille Vildmose - prøv det !