Populære indlæg

onsdag den 8. februar 2012

Fint besøg af Spurvehøg i haven


Den 3. Februar 2012 stod jeg i køkkenet da jeg så en Ringdue der var ved at lande i et træ i nabo-haven - pludselig gik der panik i Ringduen og den vendte om og fløj hurtigt væk, den silhuet som jeg havde sanset der sad i træet dér hvor der normalt sidder Ringduer, sad en flot gammel Spurvehøg han - jeg tror at både jeg og Ringduen slet ikke havde forventet Spurvehøgen dér ! Nå men jeg skyndte mig at få kameraet frem - af med det objektiv der sad på - på med 300mm, tjekkede ISO, blænde og lukkertid, så gik jeg ud i gangen, listede forsigtigt døren på klem så der lige var plads til 300mm i åbningen, laaaansomt op med 300mm - og så fyre billeder af - den blev sgu siddende ! - ind og tilføje 1,4x - ud fyre billeder af - den blev stadig siddende - ind på med macro - ud fyre billeder af - den blev stadig siddende - ind skifte til 300m igen, nu forsøgte jeg at åbne døren helt lige så laaaaangsomt, det gik ! så begyndte jeg lige så stille at gå ud af døren og stod helt frit fremme - den gad knap nok at se på mig ! - den var mere interesseret i hvad haverne havde på menuen ! På et tidspunkt hoppede den helt op i toppen af træet og nu var den skjult af for mange grene uanset hvilken vinkel jeg stod i. Men jeg havde stor glæde af at nyde den i 30 minutter - i sandhed en sjælden oplevelse på denne måde med en fugl som man oftest kun får set et kort glimt af... Jeg har flere gange før haft besøg i haven af Spurvehøg - jeg glemmer fx aldrig engang en Spurvehøg der fangede en stær som skreg højt og længe af skræk inden den døde... men dette besøg af Spurvehøg her i februar er det flotteste besøg af Spurvehøg jeg har haft, mest exotiske fugl jeg har haft besøg af er Biæder og det endda hele to gange med års mellemrum.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar